Nyheder

Opbakningen er stor for dagpenge efter værnepligten

Værnepligtige står i dag uden et økonomisk sikkerhedsnet, når de har gjort deres pligt for Danmark. Nu slår HKKF/A, 3F/A kræfterne sammen med FH (Fagbevægelsens hovedorganisation) for at arbejde for, at ingen efterlades uden dagpengeret, når værnepligten slutter.

Værnepligtige bliver efterladt uden et økonomisk sikkerhedsnet, når de har gjort deres pligt for Danmark. De kan ikke kan optjene ret til dagpenge, og derfor står mange helt uden nogen form for indkomst – fra den ene dag til den anden – når deres værnepligt slutter.  

Det ville HKKF/A ikke være med til – for det er urimeligt at efterlade unge mennesker, der passer på Danmark, uden et økonomisk sikkerhedsnet. Dagpengeforslaget vil give de værnepligtige en økonomisk tryghed, der giver dem bedre ressourcer til at søge videre i job eller uddannelse

Derfor forslog HKKF/A sammen med 3FA at værnepligtige skulle have ret til dimittendsats – præcis ligesom dem, der gennemfører du en kandidat- eller erhvervskandidatuddannelse på 12 måneder får ret til dagpenge på dimittendvilkår.

Opbakningen er vokset

siden HKKF/A sammen med 3F/A første gang præsenterede forslaget er der sket noget vigtigt. Nu har a-kasserne fået opbakning af FH (Fagbevægelsens hovedorganisation). Nu bliver forslaget ikke længere kun bliver båret af os – men af hele fagbevægelsens tungeste kræfter.

Ingen bør stå uden et økonomisk sikkerhedsnet, når de har stået vagt for Danmark.

Siden er sidst opdateret: 2.02.26 kl. 10.02

Andre nyheder